Vennernes julearrangement 2023

28. NOV 2023

Atter i år samledes et stor antal af ’Vennerne’ til foreningens årlige julearrangement i Designmuseets Festsal. Danmarks store tekstilkunstner Lisbet Friis indledte aftenen med et spændende foredrag om sit kunstneriske virke og værk.

Lisbeth var inviteret i anledning af, at Designmuseum Danmark netop i 2023 har erhvervet Lisbet Friis’ værk Archive of Handprinted Textiles qua en donation fra Ny Carlsberg Fondet. Vi lyttede intenst og koncentrerede, idet vi fik indblik i den store, gamle viden om tekstiltryk, Lisbet trækker på, i arbejdsgangen fra inspiration til færdigt værk og ikke mindst i den omfangsrige arbejdsgang og akkuratesse, der ligger bag Lisbets trykte tekstiler.

Derefter nød vi et glas mousserende vin, inden vi sammen spiste en dejlig middag og ønskede hinanden god jul.

 

Lone Rahbek Christensen.